Nye GDPR-regler
Nye GDPR-regler vedrørende Cookies
Hos Web-Koncept holder vi dit Cookiemodul opdateret
Tidligere var det tilstrækkeligt at have et Cookiemodul på sin hjemmeside, hvor man informerede de besøgende om, at man indhentede Cookies. Nye GDPR-regler bestemmer dog, at dette ikke længere er nok – nu skal man nemlig give de besøgende lov til selv at administrere deres samtykke.
Hos Web-Koncept arbejder vi derfor med et opdateret Cookiemodul, så du som hjemmesideejer og kunde hos os er sikker på, at dit modul lever op til GDPR-reglerne.
Derfor er samtykke vigtigt i forbindelse med Cookies
Med de nye GDPR-regler er et opdateret Cookiemodul, hvor man som besøgende selv kan kontrollere sit samtykke, altså blevet et krav.
Helt konkret betyder det også, at de besøgende på din hjemmeside kun kan benytte sig af din kontaktformular og se din adresse på hjemmesiden via Google Maps, hvis der er opsat et korrekt Cookiemodul, som følger de nye GDPR-regler, og hvis den besøgende accepterer brugen af Cookies på siden.
Som ny kunde hos Web-Koncept sørger vi naturligvis for, at der på din nye hjemmeside opsættes et Cookiemodul, der lever op til de nyeste GDPR-regler. Hvis du allerede har en aktiv hjemmeside hos os, kan det være, at den er opsat med det gamle Cookiemodul. Hvis dette er tilfældet, hjælper vi dig selvfølgelig gerne med at få dette opdateret.
Kontakt os i dag
Kontakt os, hvis du har brug for hjælp
Hvis du har brug for hjælp i forbindelse med Cookiemodulet på din hjemmeside, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Vores supportteam sidder klar alle hverdage, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker at få opdateret dit Cookiemodul.