Cookies

Hvad er Cookies egentlig, og hvorfor er det relevant for dig, når du skal have en hjemmeside?

Cookies – her er alt, du skal vide

Web-Koncept hjælper dig med alt vedrørende Cookies

Måske du har hørt om “Cookies”, og du har sikkert mødt et såkaldt Cookiebanner, når du selv besøger hjemmesider. Men hvad er Cookies egentlig, og hvorfor er det relevant for dig, når du skal have en hjemmeside?

Hos Web-Koncept tager vi dig i hånden og guider dig, når du skal have opsat en hjemmeside, der båder skaffer dig flere kunder og lever op til de love og regler, der findes på området. Derfor kan du herunder også læse meget mere om, hvad Cookies er, og hvorfor du skal have dem på din hjemmeside.

Hvad er Cookies?

Cookies er en betegnelse for små stykker information, der bliver gemt på din computer, når du færdes på nettet og besøger hjemmesider.

Disse informationer bruges i forbindelse med statistik og markedsføring, og det er således Cookies, der gør, at du eksempelvis ser relevante annoncer, når du besøger forskellige hjemmesider.

Hvilke former for Cookies er der?

Der findes flere forskellige former for Cookies, som hver især har forskellige formål. Herunder vil vi fremhæve 4 forskellige Cookie-typer, og hvad de bruges til.

  • Nødvendige Cookies: Disse bruges f.eks. på webservere og hjemmesider til at allokere ressourcer til den besøgenes session. Disse cookies har ingen identificérbar information og bliver slettet hurtigt efter den besøgende forlader hjemmesiden. Denne type cookies kræver ikke samtykke.
  • Statistik Cookies: Denne type Cookies bruges til at forbedre brugervenlighed, besøgsstatistik og lignende på hjemmesiden. Statistik Cookies kræver samtykke.
  • Funktionelle Cookies: Disse cookies indsamler oplysninger om dine aktiviteter på hjemmesiden med henblik på at målrette relevant indhold til dig. Eksempler på disse cookies kan være sprogindstillinger eller andre valg, som den besøgende har foretaget igennem sit besøg. Funktionelle Cookies kræver samtykke.
  • Markedsføringscookies: Disse er en form for “trackingcookies”, som målretter annoncer til den besøgende. De husker eksempelvis, hvilken ferie du søgte på for nogle dage siden. Markedsføringscookies kræver samtykke.

Hvorfor skal du bruge Cookies på din hjemmeside?

De fleste hjemmesider benytter sig af Cookies – og det er der god grund til. Cookies forbedrer nemlig hjemmesidens synligheder på søgemaskiner som Google, ligesom de forbedrer brugeroplevelsen og sikrer, at hjemmesiden fungerer optimalt. Hos Web-Koncept anbefaler vi dig derfor at bruge Cookies på din hjemmeside, og vi hjælper dig naturligvis med at få det til at fungere optimalt.

Hvordan hænger Cookies sammen med Google?

Som nævnt har Cookies også en påvirkning i forhold til din hjemmesides synlighed på Google. I den forbindelse har Google selv været ude og opdatere deres måde at håndtere Cookies på med det, de kalder “Google Consent Mode V2”. Med denne opdatering blev vigtigheden af et Google-godkendt Cookiemodul kun endnu vigtigere – både i forhold til organiske søgeresultater (SEO) og betalt annoncering (Google Ads). Ved betalt annoncering har det eksempelvis den konsekvens, at annoncerne bliver afvist af Google, hvis ikke hjemmesiden har et opdateret Cookiemodul.

Hos Web-Koncept kan vi hjælpe dig med at sikre din digitale markedsføring med et Google-godkendt Cookiemodul.

Hvem har ansvaret for, at Cookiemodulet lever op til regler og love?

Da du selv ejer din hjemmeside, selvom vi hos Web-Koncept driver den for dig, så er det også dig som virksomhedsejer, der har ansvaret for, at dit Cookiemodul lever op til de gældende love og regler, herunder GDPR-lovgivningen. Vi rådgiver dig selvfølgelige i den forbindelse, så du kan trygt kan få sat en hjemmeside op med et Cookiemodul, der overholder reglerne og lovgivningen på området.

Kontakt os i dag

Hvordan får jeg et Cookiemodul på min hjemmeside?

Hvis du allerede er kunde hos Web-Koncept, så har du med sikkerhed fået hjælp til at sætte et korrekt og lovligt Cookiemodul op på din hjemmeside.

Hvis ikke du er kunde hos os, så er du altid meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i forbindelse med Cookies – og selvfølgelig designe dig en flot hjemmeside og styrke din digitale tilstedeværelse.